Et tilbygningsprojekt involverer ofte det eksisterende hus i en sådan grad, at der bliver tale om en renovering af den eksisterende bolig + tilbygning. I langt de fleste tilfælde vil tilbygningen kræve en ændring af den oprindelige planløsning for den ældre del af boligen. Sammenlægning af værelser, køkkenalrum, flere badefaciliteter er eksempler på behovsændringer som nu er mulige, på grund af udvidelsen af huset.

Efterisolering bør altid overvejes i forbindelse med renovering, der kan på sigt være mange penge at spare, på varmeregningen. Mange vælger derfor også at bygge huset fuldstændig om, som led i en større energiforbedring af hele huset.

Der er ingen faste regler for hvordan en tilbygning skal se ud, bortset fra de lovmæssige krav og evt. servitutter lyst på grunden. Alt er næsten tilladt og muligt inden for disse rammer.

Æstetik og udtryk

Det er dog væsentligt overvejelser, omkring æstetik og udtryksform for den samlede om- tilbygning som skal gennemtænkes før den endelige beslutning tages. Respekten for eller kontrasten til det eksisterende hus er et vigtigt udgangspunkt for planlægningen af byggeprojektet.

Det tidstypiske parcelbyggeri fra 1960’erne og 70’erne, rummer en vis monotoni i brugen af standardmaterialer som gør byggeriet velegnet til en ændring (modspil) af helhedsindtrykket. Murermestervillaen og patriciervillaen er derimod, med deres enkle og velproportionerede bygningsform, mere velegnet til en om- tilbygning i respekt for den oprindelige arkitektur.

​​Gode råd, når du bygger til:

  • Tilstræb at det færdige hus fremstår med et harmonisk udtryk (stil).
  • Proportioner for tilbygning skal passe til huset.
  • Undgå at tilbygningen forringer dagslyset.
  • Tænk fremtidige behov ind i din boligudvidelse.
  • Match eksisterende rum til ny tilbygning.
  • Dæmp lyden i rum med højt til loftet.
  • Overvej nøje tilbygningens placering på grunden.

Kontakt os og aftal et gratis og uforpligtende introduktionsmøde hvor vi sammen gennemgår dit byggeprojekt.

Ring til os